Dagens rytme
Hverdagen bliver selvfølgelig tilrettelagt efter børnenes rytmer og der bliver altid taget hensyn til børnenes alder og behov i forhold til aktiviteter og udflugter.
Forældre bliver altid informeret om ugens planer/udflugter.
7:00 – ca. 9:00. Pasningsordningen åbner. Jeg serverer morgenmad. De små sover formiddagslur, hvis der er behov for det.
9:00 – ca. 11:00. Vi nyder et mellemmåltid (læs afsnit om kost og sundhed) og herefter laver vi vores daglige aktivitet.
Vi går på opdagelse på naturengen, leger i haven, i skoven, leger på legeplads, vi tager til stranden, vi holder temadag med andre pasningsordninger, vi fejrer højtider, vi hygger hjemme med historier, puslespil, synger, høre musik og danser, tegner og klippe klistre, bager eller fri leg hvis det er det vi har lyst til.
11:00. Spiser vi frokost og de store synes tit, at det er sjovt at hjælpe til med at dække bord.
12:30. Er det tid til middagsluren.
14:30. Når børnene begynder at vågne spiser vi et mellem måltid (læs afsnit om kost og sundhed)
14:30 og frem til at børnene bliver hentet står den på hygge og leg enten inde eller ude.